Randers Kunstmuseum

Kunstnerbrødre

Asap har designet og tilrettelagt kunstkataloget til udstillingen “Kunstnerbrødre”, som er aktuel frem til 26. Januar 2020 på Nivaagaards Malerisamling. Kunstnerbrødre har forinden kunne opleves først på Randers Kunstmuseum og herefter i Odense på Kunstmuseum Brandts.

Udstillingen byder på et fyldigt udvalg af Ring og Brendekildes bedste malerier samt værker i keramik og glas. Der vises værker fra landsbyerne på Sjælland og Fyn og fra København, samt malerier fra de rejser, der især for Brendekilde blev en kilde til stor inspiration. Udstillingens fokus er det usædvanlige kunstneriske parløb mellem kunstnerne L.A. Ring (1854-1933) og H.A. Brendekilde (1857-1942), der finder sted i perioden 1880-1920. Begge kommer fra fattige kår og deler i perioder både værelse og atelier i København i en tid præget af store politiske og sociale forandringer. Som brødre i kunsten deler de et fælles udgangspunkt, men udvikler sig forskelligt og får et forskelligt efterliv.